TRANSPORT OG AFSTANDE

Transport og afstande

RUNDT I ALMUNECAR

Huset ligger centralt i Almuñécar - i gåafstand til alt, så man sagtens kan undvære en bil:


  • Strand - 400 m
  • Strandpromenade med barer og aftenliv - 600 m
  • Mercadona (stort og velassorteret supermarked) - 800 m
  • Supermercados Coviran (mindre supermarked - lukket til maj 2024 gr. ombygning) - 280 m
  • Turistkontoret (engelsktalende) - 300 m
  • Bymidten (rådhus) - 300 m
  • Busstationen Estación de Autobuses de Almuñécar - 550 m
  • Biludlejning Bahia Sexi Rent a Car - 600 m
  • Markedsplads - 600 m
  • La Bodega del Jamón (delikatessebutik med vin, skinke, olie osv.) - 30 m

  • Specialbutikker som slagter, bager, frugt- og grønthandler - under 100 m
  • Flere restauranter - under 100 m


FRA OG TIL MALAGA LUFTHAVN


Det er nemt at komme fra Malaga til Almuñécar med offentlig transport. Men da det kan være svært at overskue hvordan, har vi udfærdiget en udførlig rejsevejledning med priser, nyttige links m.m. HER.


Direkte fra lufthavnen til Almuñécar kan man tage taxi, leje bil eller tage en bus med Alsa. Deres direkte bus mellem lufthavn og Almuñécar kører normalt dog kun én gang dagligt (gælder begge retninger).

Den direkte bus er ofte udsolgt, så vi råder til at tjekke køreplanen og forudbestille busbillet (nemt) på www.alsa.com eller Alsa app (engelsk). Mod en merpris på 1 € kan man forhåndsreservere plads.

Alternativt tager man hurtigbus, tog eller taxi til busstationen Estación de Autobuses i Malagas centrum. Toget er hurtigst, man skal blot huske at stå af på hovedbanegården Estación de Málaga-María Zambrano, der ligger lige ved siden af busstationen (og ikke Malaga C.a i centrum).   


Fra busstationen i Malaga er der flere daglige afgange til Almuñécar (mod Almeria). Turen tager 1-1 1/2 time. Nogle ruter har færre stop end andre. Vi råder til at forudbestille busbillet (nemt) på www.alsa.com eller Alsa's app (engelsk). Mod en merpris på 1 € kan man forhåndsreservere plads. 


Evt. ventetid i Malaga kan fordrives på hovedbanegården/butikscentret Estación de Málaga-María Zambrano lige ved siden af busstationen. 200 m derfra ligger indkøbscenteret "Centro Conercial Larios".

Og har man tid (man kan evt. planlægge rejsen efter det), anbefales det at besøge den charmerende, gamle bydel - fx ved at tage en bus til havnen Puerto Malaga. At gå dertil tager ca. 20 minutter. 
Der er bagagebokse på busstationen. Polet til disse trækkes i en automat for 4 € (mønter). 


ANDRE DESTINATIONER I OMRÅDET


I Almuñécar stopper bussen på busstationen Estación de Autobuses de Almuñécar, der ligger kun ca. 10 minutters gang (550 m) fra huset. 

Vil man under opholdet opleve noget uden for byen, er der flere busforbindelser herfra. Tjek køreplanerne og forudbestil billetter (nemt) på www.alsa.com eller Alsa's app (engelsk).


Man kan også med fordel leje en bil. Vi har rigtig gode erfaringer med det lokale biludlejningsfirma Bahia Sexi Rent a Car, hvis kontor ligger kun 600 m fra huset. De taler engelsk, og de er både reelle og billige.