HUSET

Huset i Calle Nueva

INDRETNING


Huset er et traditionelt, spansk byhus i fire etager (uegnet for gangbesværede) med tykke mure for at holde varmen ude - i alt ca. 150 kvm.
Der er tre dobbeltværelser og mulighed for ekstra opredninger, fx i TV-stuen i stueetagen.
Huset rummer to badeværelser og to veludstyrede køkkener (dog uden opvaskemaskine).
Desuden vaskemaskine, Internet, TV, stor film- og bogsamling, varme, barneseng, tørresnor, indkøbstrolleys m.m.

Rumfordelingen ses nedenfor - og billeder af de enkelte rum kan downloades HER.


Stuen

  • Entré med siddeareal
  • Mindre TV-stue/værelse
  • Stort og veludstyret spisekøkken
  • Mindre badeværelse med bruser
  • Viktualie- og teknikrum


1. sal

  • Stort dobbeltværelse Camara Azul (blåt værelse)
  • Mindre dobbeltværelse (queen size) Camara Roja (rødt værelse)


2. sal

  • Stort dobbeltværelse Camara Amarilla (gult værelse)
  • Stort badeværelse med bruser
  • Lille kontorområde


3. sal

  • Veludstyret tekøkken med vaskemaskine
  • Stor terrasse med overdækket spiseplads


4. sal

  • Tag-/solterrasse (udsigt over byen og vandet)



UDLEJNING


Vi beregner lejepris pr. døgn og har ingen regler om, at et lejemål skal vare et bestemt antal dage eller fra lørdag til lørdag. Vi har en fast pris på leje af huset på maksimalt 500 kr. i døgnet (afhængigt af årstiden) + 75 kr. pr. døgn pr. overnattende gæst. Hertil obligatorisk slutrengøring/vask 70€.


Når pengene er indbetalt, sender vi nøgler og praktiske oplysninger. Herunder telefonnummeret på en spansk-/engelsktalende brite, som kan tilkaldes, hvis der opstår problemer med huset.


I prisen er inkluderet sengetøj, håndklæder, viskestykker, karklude osv. Når I ankommer er der basale fornødenheder (fx et par flasker vand, te, kaffe, toiletpair osv.), så I lige kan falde til.
En lignende "startpakke" bedes efterladt til de efterfølgende lejere ved afrejse. Huset skal desuden afleveres i opryddet stand (affald, glas, dåser m.v. fjernes), og vasketøj skal samles.

Vi holder meget af vores spanske hus, som vi har haft i omkring 25 år, og vi opfatter det som vores andet hjem. Derfor lader vi mange ting stå fremme, som lejerne er velkomne til at benytte. Det er dog i husets ånd, at man supplerer tilsvarende op, når noget er ved at være opbrugt og ved afrejse.